Logo


Nyheds emne: : Den hvide haj i Nordsøen?
(Kategori: Web)
Oprettet af cybersven
Monday 07 January 2008 - 22:17:59



En skamferet gråsæl tyder ifølge eksperter på, at en hvid haj har taget ophold i Nordsøen.

Redningsbådfører Chris Taylor, som er uddannet biolog, fandt sælens krop i havnen i Sheringham på den Engelske østkyst.

Han siger til BBC News, at såret på sælen bærer alle kendetegn på et angreb fra den hvide haj.

"Skaderne på sælen ser ud til at komme fra en haj. De savtakkede bid er på undersiden af sælen - bid som kendetegner et hajbid. Bidmærkerne er over 30 centimeter lange. Jeg ved ikke, hvilket dyr der ellers ville kunnne lave et sår på denne størrelse," siger Chris Taylor til BBC News.

Dr. Ken Collins fra National Oceanography Centre, Southampton, bekræfter, at såret sandsynligvis stammer fra et stort hajbid.

Sidste år hævdede flere personer at have set den hvide haj ved kysten ud for Cornwall i det sydvestlige England.

Den hvide haj lever i vand med lignende temperaturer som dem i Nordsøen og spiser gråsæler. Ifølge Chris Taylor vil hajen ikke blive i Sheringham, da vandet er for lavt til et permanent ophold for den hvide haj, men den kan tage ophold i Nordsøen.

kilde:JP


Denne nyhed er fra diverssite.com
( http://diverssite.com/comment.php?comment.news.comment.906 )